Velliv - Administrativ medarbejder til Skadeafdelingen i Velliv (mulighed for fastansættelse)
Slået op d. 23-04-2026. Deaktiveret d. 28-04-2026.
Jobbeskrivelse
Vil du have en hverdag, hvor du gør en konkret forskel for mennesker i svære situationer – og samtidig har mulighed for at vokse i rollen? Som administrativ medarbejder i vores skadeafdeling bliver du en vigtig del af arbejdet med at hjælpe kunder ved kritisk sygdom og nedsat erhvervsevne. Du får en central rolle i at skabe fremdrift i sagerne og mulighed for at udvikle dig med henblik på en fastansættelse.
Vi har bedt din kommende leder om at sætte ord på jobbet og opgaverne
Som en del af det administrative team er din primære opgave at sikre, at vores sagsbehandlere har det nødvendige grundlag for at kunne hjælpe kunder og arbejdsgivere.
Du håndterer henvendelser fra kunder, arbejdsgivere, behandlere og kolleger og sørger for, at de nødvendige oplysninger bliver indhentet og registreret korrekt. Samtidig har du overblik over, om alt det nødvendige materiale er på plads, og du følger op, når noget mangler.
De fleste opgaver er skriftlige, men du vil også have kontakt med kunder og samarbejdspartnere over telefon. Du får en hverdag med varierende opgaver og et tempo, der til tider er højt – men hvor vi hjælper hinanden.
Dine primære opgaver bliver
- Besvare henvendelser fra kunder, arbejdsgivere, samarbejdspartnere og kolleger
- Indhente nødvendige oplysninger fra fx kommuner, behandlere, kunder og arbejdsgivere
- Følge op på og rykke for manglende oplysninger
- Understøtte sagsbehandlerne med administrative opgaver i hverdagen
Du har forudsætningerne og modet til mere
Der er styrke i forskellighed. Vi bliver bedre af at bringe forskellige erfaringer, fagligheder og personligheder sammen. Derfor opfordrer vi alle – uanset baggrund – til at sende en ansøgning. Vi vurderer dog, at der er nogle grundlæggende forudsætninger, som er vigtige for at lykkes i jobbet:
- Du arbejder struktureret og kan bevare overblikket over flere opgaver
- Du kan arbejde fokuseret og sikre fremdrift i dine opgaver
- Du skriver klart og korrekt på dansk
- Du er lærenem og har lyst til at udvikle dig fagligt
- Du kan arbejde selvstændigt – og samtidig samarbejde tæt med dine kolleger
Sådan oplever en af dine nye kolleger afdelingen
“Vi er et lille team i en større afdeling, hvor omsorg, humor og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Der er travlt indimellem – men aldrig så travlt, at vi ikke har tid til at hjælpe hinanden. Du får mange gode kolleger, der er nysgerrige på dig og bidrager til både din faglige og personlige udvikling. Og så er der altid plads til et godt grin.” — Annalea, Administrativ medarbejder
Plads til at være menneske – plads til at være dig
Velliv er flere år i træk blevet kåret til at have branchens bedste medarbejderimage og har gennem flere år vundet prisen som Årets Pensionsselskab. Hos os bliver du mødt med åbne arme, og vi gør os umage for, at du kommer godt fra start og hurtigt falder til.
Du får en buddy, der hjælper dig i gang, og en leder, der bidrager med mening, udvikling og retning. Du har mulighed for at melde dig ind i ”Klub Velliv” og deltage i aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for os medarbejdere og vores børn.
I det hele taget kan du forvente en kultur, hvor vi lever vores tre kerneværdier: Optimisme, Ordentlighed og Omsorg. I Velliv skal der være plads til at være menneske – plads til at være dig.
Vi holder samtaler løbende
Send dit CV og et par ord om dig selv og din baggrund i en kort ansøgning. Vi vil gerne høre fra dig senest den 15. maj, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mikkel Boesen på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Vil du lære Velliv bedre at kende? Så læs mere her
Udvikling i jobbets daglige popularitet

Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Nøgletal (2024)
217,7 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
53,8 mia. kr.
Gns. renteopsp.
31,9 mia. kr.
Indbetalinger
31,0 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
12,2 %
Markedsandel, opsparing
7,5 %
748 medarbejdere
610.000 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Lautrupvang 10, 2750 Ballerup


