Sampension - Business controller til ledelses- og bestyrelsesrapportering i Kundeområdet
Slået op d. 18-05-2026. Deaktiveret d. 29-05-2026.
Jobbeskrivelse
Business controller til ledelses- og bestyrelsesrapportering i Kundeområdet
Brænder du for at levere en skarp ledelses- og bestyrelsesrapportering samt veldokumenterede beslutningsoplæg på baggrund af data? Motiveres du af at omsætte data og komplekse analyser til præcise indsigter, der understøtter strategiske beslutninger i et kundeejet pensionsselskab? Så er du måske vores nye kollega i team Kundeindsigt.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team på 4 kolleger, som indgår i afdelingen Support og Udvikling i Kundeområdet. Som team arbejder vi tæt sammen om at levere indsigter og analyser om vores kunder, der medvirker til at skabe transparens og understøtter strategiske ledelsesbeslutninger. Vi har en uformel tone og et højt ambitionsniveau, hvor vi lægger vægt på kvalitet, samarbejde og vidensdeling samt tydelig formidling.
Din rolle
Du får ansvaret for at drive og udvikle den løbende rapportering til ledelsen i Kundeområdet samt tværorganisatoriske ledelsesfora, foruden til bestyrelserne i Sampension Livsforsikring A/S, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger (PJD), Pensionskassen Arkitekter og Designere (PAD) samt Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (ISP).
Med udgangspunkt i data, analyse og forretningsindsigter arbejder du for at sikre en solid og veldokumenteret rapportering, der bidrager til at styrke historien om vores kunder og samtidig udgør et oplyst og stærkt beslutningsgrundlag for den strategiske udvikling og fremdrift i Kundeområdet.
Du trives i krydsfeltet mellem analyse, forretning og ledelsesrapportering og er med til at skabe overblik, retning og transparens, som har direkte betydning for vores strategiske retning og kundeværdi.
Dine primære opgaver bliver at:
- udarbejde løbende rapportering med præcise og tydelige budskaber målrettet ledelse og bestyrelser
- understøtte Kundeområdet med analyser af kundeadfærd, performance og udvikling
- kvalitetssikre data og sikre sammenhæng i skriftligt materiale
- arbejde med strategiske mål og rullende forecast
- videreudvikle rapporteringen så historien om kunderne løftes til det næste niveau
Om dig
Du har en relevant uddannelse som økonom (cand. polit, cand. oecon eller cand. merc) og har som minimum et par års erfaring med ledelses- og bestyrelsesrapportering fra den finansielle sektor. Erfaring med pension er en fordel, men ikke et krav.
Du brænder for at arbejde med rapportering og trives i en hverdag med flere bolde i luften. Som person er du velstruktureret, analytisk og nysgerrig samt evner at se muligheder og sammenhænge, der kan være til at løfte vores rapportering til det næste niveau. Du sætter en ære i at levere materiale af høj kvalitet.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne.
Du ansættes som business controller eller senior business controller, hvor løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter en særdeles attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.
Vi bor med udsigt til vandet i et lyst og åbent domicil tæt på byen. Derudover har vi en række personalegoder, fx idrætsforening, motionsrum, forskellige sociale arrangementer og en rigtig god personalerestaurant.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du lyst til at blive en del af vores team, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Vibeke Svanholt på
tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Sampension er et af Danmarks største pensionsselskaber med ca. 370.000 kunder og medlemmer. Vi er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.
Udvikling i jobbets daglige popularitet

Sampension
Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet
Nøgletal (2024)
162,5 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
116,3 mia. kr.
Gns. renteopsp.
16,0 mia. kr.
Indbetalinger
14,8 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
6,1 %
Markedsandel, opsparing
7,7 %
430 medarbejdere
355.292 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Tuborg Havnevej 14, 2900 Hellerup


