PBU - Er du en haj til pensionsindbetalinger?
Slået op d. 29-04-2026. Deaktiveret d. 06-05-2026.
Jobbeskrivelse
Hos PBU – Pædagogernes Pension søger vi en serviceminded indbetalingsmedarbejder til vores back office‑team i Medlemsområdet.
Din primære opgave er at sikre, at pensionsindbetalinger bliver håndteret korrekt og rettidigt – og i overensstemmelse med den lovgivning og regulering, der gælder på området. Det er et ansvar, vi tager alvorligt, og derfor leder vi efter en kollega, som allerede har erfaring med pensionsindbetalinger og forstår betydningen af kvalitet og compliance i både systemer og arbejdsgange.
Back office er en relativt ny del af Rådgivningscenteret. Opgaverne er i høj grad rutineprægede, men din hverdag kommer til at byde på masser af faglig sparring, samarbejde og nye opgaver, når vi udvikler vores arbejdsgange. Her er plads til at stille spørgsmål og bidrage – også ud over dit kerneområde.
Dine primære opgaver
- Administrative opgaver med fokus på pensionsindbetalinger
- Sikre, at indbetalinger og registreringer er korrekte
- Ansvar for selvbetalere og private indbetalinger
- Fejlsøgning, afklaringer og kvalitetssikring
- Bidrage til, at processer lever op til gældende regler og praksis
Din profil
Du har erfaring med pensionsindbetalinger og kendskab til de lovgivningsmæssige rammer på området. Du har formentlig kendskab til pension generelt, overenskomster og gerne samspillet mellem pensionsindbetalinger og skatteindberetninger. Du arbejder struktureret, trives med rutineprægede opgaver og har blik for detaljen.
Som person er du serviceminded og trives i dialog – både med medlemmer, arbejdsgivere og kolleger. Du indgår naturligt i et team, hvor vi gerne vil hinanden, og hvor trivsel og samarbejde er lige så vigtigt som at løse opgaverne korrekt.
Hos PBU
Du bliver en del af back office i Rådgivningscenteret, hvor vi arbejder tæt sammen med det øvrige medlemsområde, som også indeholder kommunikationsafdelingen. Vi lægger vægt på ordentlighed, faglighed og et godt arbejdsmiljø – med plads til humor, hjælpsomhed og engagement i hverdagen.
Det praktiske
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Rådgivningscenter, Torben Skov Grønbech på [email protected]. Send din ansøgning og dit CV senest den 13. maj. Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdsstedet er som udgangspunkt placeret på Sundkrogsgade i København – 3 min. fra Metroen – med mulighed for hjemmearbejde. Vi forventer, at du kan starte 1. august.
Om Pædagogernes Pension
Pædagogernes Pension har mere end 130.000 medlemmer og en formue på ca. 110 mia. kr. Vores ambition er at være det bedste pensionsselskab for alle pædagoger. Vi arbejder målrettet med en dobbelt bundlinje, hvor gode afkast og lave omkostninger går hånd i hånd med en stærk etisk identitet og et stigende fokus på ESG.
Læs mere på www.pbu.dk
Udvikling i jobbets daglige popularitet

PBU
Ejer: Medlemsejet
Nøgletal (2024)
87,5 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
5,8 mia. kr.
Gns. renteopsp.
4,2 mia. kr.
Indbetalinger
3,0 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
1,6 %
Markedsandel, opsparing
2,6 %
59 medarbejdere
141.479 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Sundkrogsgade 13, 2100 København Ø


