PFA - Studentermedhjælper til Forsikringsindsigt i PFA's Aktuariat
Slået op d. 03-06-2026.
Jobbeskrivelse
"Her er et spændende studiejob til dig, der har erfaring med programmering og gerne vil udvikle din karriere i et af landets største pensionsselskaber. I PFA’s Aktuariat får du spændende opgaver og ansvar. Du lærer en masse og sparrer med dine kolleger i teamet og i andre afdelinger", siger Mikkel Findinge, der er aktuar i Forsikringsindsigt i PFA.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Du bliver en del af teamet Forsikringsindsigt i PFA’s Aktuariat, hvor du skal bidrage til udvikling og vedligeholdelse af løsninger til skade- og sundhedsrapportering på virksomheds- og organisationskunder. Rollen giver dig mulighed for at arbejde med data, automatisering og analyser i en forretningsnær kontekst. Du får indblik i hele værdikæden fra dataudtræk til færdige rapporter og samarbejder med kolleger i teamet og på tværs af PFA. Du arbejder ca. 15 timer om ugen, og vi tilpasser arbejdstiden, så den passer til dit studie og dine eksamensperioder.
Vær med til at udvikle skade- og sundhedsrapportering
Dine nøgleopgaver er at:
- Vedligeholde og videreudvikle automatiserings- og rapporteringsværktøjer i R, så aktuarmæssige indsigter omsættes til værdi for teamets stakeholders.
- Skabe et solidt datagrundlag gennem drift og videreudvikling af månedlige SQL-kørsler
- Varetage automatisering af centrale processer ved at udvikle API’er og ETL-løsninger, som understøtter rapporteringen
- Understøtte teamet med dataanalyse, kodning og ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med kolleger.
Lidt om dig, der skal med på holdet
Vi søger dig, der:
- Er i gang med en bacheloruddannelse på universitetet inden for fx forsikringsmatematik, matematik-økonomi, datalogi-økonomi, datalogi, data science, polit. eller lignende.
- Har interesse for matematik og motiveres af at sætte dig ind i og løse komplekse problemstillinger.
- Trives med at gøre komplekse emner forståelige for andre og skabe struktur og overblik.
- Har erfaring med R, SQL og versionsstyret udvikling i Git – eller lyst og evne til at sætte dig ind i det
- Arbejder nysgerrigt, struktureret og samarbejdsorienteret i dine opgaver.
Din nye hverdag i PFA
Du bliver en del af teamet Forsikringsindsigt i Aktuariat & Regnskab, som består af aktuarer og analytikere med høj faglighed og solid forretningsforståelse. Teamet fungerer som sparringspartner for resten af PFA på forsikringsområdet og leverer analyser, indsigt og klare anbefalinger, der skaber overblik og retning.
Dine vigtigste samarbejdsflader bliver blandt andet Salgsorganisationen, Sundhed, Produktdesign, Procurement og Presse. Du kan se frem til et miljø med høj faglighed og gode muligheder for sparring, videndeling og samarbejde på tværs af organisationen.
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Du bliver en del af et inkluderende fællesskab og har mulighed for at deltage i en bred vifte af aktiviteter – fra boksning og løbeklub til fredagscaféer. På tværs af PFA er der mere end 60 studentermedhjælpere, og gennem foreningen PFA Students får du gode muligheder for både faglig og social sparring samt deltagelse i forskellige events. Du kan se frem til gode arbejdsforhold, fx byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away med hjem. Vi er placeret i PFA’s nyrenoverede lokaler i Nordhavn i København, hvor du har let adgang til både Metro og S-tog.
Lyder det som noget for dig? Send os bare dit CV!
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 21. juni 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mikkel Findinge, aktuar i Forsikringsindsigt i PFA, på tlf. 61 67 48 64.
"Her er et spændende studiejob til dig, der har erfaring med programmering og gerne vil udvikle din karriere i et af landets største pensionsselskaber. I PFA’s Aktuariat får du spændende opgaver og ansvar. Du lærer en masse og sparrer med dine kolleger i teamet og i andre afdelinger", siger Mikkel Findinge, der er aktuar i Forsikringsindsigt i PFA.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Du bliver en del af teamet Forsikringsindsigt i PFA’s Aktuariat, hvor du skal bidrage til udvikling og vedligeholdelse af løsninger til skade- og sundhedsrapportering på virksomheds- og organisationskunder. Rollen giver dig mulighed for at arbejde med data, automatisering og analyser i en forretningsnær kontekst. Du får indblik i hele værdikæden fra dataudtræk til færdige rapporter og samarbejder med kolleger i teamet og på tværs af PFA. Du arbejder ca. 15 timer om ugen, og vi tilpasser arbejdstiden, så den passer til dit studie og dine eksamensperioder.
Vær med til at udvikle skade- og sundhedsrapportering...
Udvikling i jobbets daglige popularitet

PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Nøgletal (2024)
497,8 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
131,6 mia. kr.
Gns. renteopsp.
60,0 mia. kr.
Indbetalinger
41,6 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
23,0 %
Markedsandel, opsparing
17,3 %
1.327 medarbejdere
1.334.836 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø


