Menu

Forsikring & Pension - Erfaren .NET-udvikler til forretningskritisk brancheplatform

Slået op d. 18-05-2026.

Jobagent

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
IT
Medarbejder

Brænder du for at udvikle robuste og skalerbare løsninger, der bruges af en hel branche? Har du solid erfaring med .NET og lyst til at arbejde med komplekse integrationer i et strategisk vigtigt system? Så er du måske vores nye kollega hos F&P Brancheløsninger.

Forsikring & Pension (F&P) er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets forsikrings- og pensionsselskaber. Vi sekretariatsbetjener desuden branchens garantifonde og arbejder for at styrke tryghed, velfærd og grøn omstilling i Danmark.

I datterselskabet F&P Brancheløsninger driver og udvikler vi en bred portefølje af digitale løsninger – fra forretningskritiske brancheløsninger som EDI og Autotaks til forbrugerværktøjer som PensionsInfo, Forsikringsguiden og Sikringsguiden.

I F&P Brancheløsninger bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med ca. 65 kolleger – herunder udviklere, projektledere, Product Owners og forretningsudviklere. Du bliver organisatorisk placeret i IT-afdelingen, hvor du refererer til IT-udviklingschefen.

Om EDI-platformen
EDI-platformen er en central brancheløsning, der anvendes af forsikringsselskaber, pensionsselskaber, pengeinstitutter, panthavere og andre aktører til elektronisk udveksling af oplysninger.

Løsningen består af webapplikationer og en række REST API’er, som integrerer med både forsikringsselskaber og eksterne systemer. Vi håndterer dagligt ca. 25.000 meddelelser.

EDI-platformen er et strategisk og forretningskritisk system, der løbende videreudvikles med nye funktioner. Samtidig arbejder vi målrettet med at modernisere arkitekturen og bevæge løsningen fra en monolitisk struktur mod en mere modulær og microservice-baseret arkitektur.

Din rolle
Som .NET-udvikler får du en central rolle i videreudviklingen og driften af EDI-platformen. Du vil arbejde med både nyudvikling og videreudvikling af eksisterende løsninger og få stor indflydelse på den tekniske retning. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både udviklere og forretningen i et miljø med korte beslutningsveje og stærkt fagligt samarbejde.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte at:

  • designe og udvikle i .NET (C#), ASP.NET og MVC
  • arbejde med integrationer og REST-baserede API’er
  • videreudvikle og vedligeholde eksisterende funktionalitet
  • bidrage til modernisering af EDI-platformens arkitektur – herunder arbejdet med at opdele løsningen i mere modulære og microservice-orienterede komponenter
  • optimere performance og stabilitet
  • samarbejde med forretningen om kravafklaring og løsningsdesign
  • bidrag til automatiserede tests og CI/CD-processer.

Du bliver en del af et Scrum-team, hvor kvalitet, ansvarlighed og faglig sparring er i fokus.

Dine faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:

  • har solid erfaring med .NET (C#) og ASP.NET/MVC
  • har erfaring med JavaScript/CSS
  • har arbejdet med MSSQL
  • har erfaring med Azure, DevOps, Git og automatiserede tests
  • har minimum 3 års relevant erhvervserfaring
  • kan omsætte forretningskrav til robuste tekniske løsninger.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har erfaring med REST/JSON, jQuery, Vue og er komfortabel med at arbejde i et Scrum team.

Din personlige profil
Du:

  • tager ansvar for kvalitet og fremdrift i dine leverancer
  • trives med komplekse systemer og integrationsopgaver
  • er en holdspiller, der deler viden og bidrager til et stærkt fællesskab
  • er analytisk, struktureret og løsningsorienteret
  • har en nysgerrig tilgang til ny teknologi og løbende forbedringer.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs organisation med spændende og udviklende opgaver. Vi prioriterer høj trivsel og en god balance mellem arbejde og fritid, så det er muligt at få arbejds- og privatliv til at hænge godt sammen. I travle perioder forventer vi dog, at du er fleksibel og klar til at yde en ekstra indsats.

Vores kultur er kendetegnet ved faglig sparring, en uformel omgangstone og hurtige beslutningsprocesser, og vi tilbyder gode muligheder for udvikling og uddannelse.

Løn forhandles på baggrund af erfaring og kvalifikationer, og hertil kommer en række personalegoder i form af attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17 %, helbredsforsikring, ulykkesforsikring, tandforsikring, 7 ugers fri, en rigtig god kantineordning, fredagsbar og meget mere.

Vores 200 kolleger sidder centralt placeret ved Tuborg Havn, og vi værdsætter en arbejdsplads med høj faglighed, hvor medarbejdertrivsel og personlig udvikling er i fokus

Lyder stillingen som noget for dig?
Vi samarbejder med Right People Group om denne rekruttering. Du skal derfor trykke her og derefter tryk "søg stillingen" for at søge stillingen. Send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål, kan du kontakte rekrutteringsansvarlig Mashiah Moltrup-Ryom på [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Brænder du for at udvikle robuste og skalerbare løsninger, der bruges af en hel branche? Har du solid erfaring med .NET og lyst til at arbejde med komplekse integrationer i et strategisk vigtigt system? Så er du måske vores nye kollega hos F&P Brancheløsninger.

Forsikring & Pension (F&P) er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets forsikrings- og pensionsselskaber. Vi sekretariatsbetjener desuden branchens garantifonde og arbejder for at styrke tryghed, velfærd og grøn omstilling i Danmark.

I datterselskabet F&P Brancheløsninger driver og udvikler vi en bred portefølje af digitale løsninger – fra forretningskritiske brancheløsninger som EDI og Autotaks til forbrugerværktøjer som PensionsInfo, Forsikringsguiden og Sikringsguiden.

I F&P Brancheløsninger bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med ca. 65 kolleger – herunder udviklere, projektledere, Product Owners og forretningsudviklere. Du bliver organisatorisk placeret i IT-afdelingen, hvor du refererer til IT-udviklingschefen...

Udvikling i jobbets daglige popularitet
Forsikring & Pension logo

Forsikring & Pension

Brancheorganisation
Grundlagt 1997

Ejer: Selvejende


Nøgletal (2024)

83 medarbejdere


Beliggenhed
Kort over Forsikring & Pension

Klik på kortet for at åbne Google Maps.

Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup

Gå til selskabets hjemmeside

Del:

Andre ledige stillinger med fagområde: IT

AP Pension logo

AP Pension søger en hands-on Driftskoordinator

Slået op d. 13-05-2026.

🔥 Populær 🔥

IT

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionsjob.dk giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Få nye jobs direkte i din indbakke med


ForsideAktuelle jobopslagJobkategorierJobarkivSøg i jobopslagPopulære søgningerJobstatistikSammenlignLinksOmAnnoncører

Fagområde

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

Cookie- og privatlivspolitik · AI-genererede billeder

© Pensionsjob.dk 2026