PFA - Information Security Officer - vær med til at beskytte 1,3 mil. danskeres pensionsdata
Slået op d. 06-07-2026.
Jobbeskrivelse
”Her er et spændende job til dig, der vil være med til at beskytte mere end en million danskeres pensionsdata og penge. Omgivet af gode kolleger kan du bringe al din viden om informationssikkerhed i spil. Og du kan påvirke cybersikkerheden i landets største pensionsselskab” siger Benjamin Henriksen, der er Chief Information Security Officer i PFA.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Som Information Security Officer spiller du en central rolle i PFA’s sikkerhedsarbejde. Du bliver en del af et team med ansvaret for informationssikkerheden i PFA. Sammen sikrer I, at PFA og vores værdier er beskyttede. I sætter retningen for sikkerhedsarbejdet i PFA og bistår med implementering og drift af udvalgte sikkerhedsløsninger. Du kan se frem til en varieret arbejdsdag, hvor du anvender din viden til konkrete løsninger sammen med teamet. Du får både interne og udadvendte aktiviteter, hvor du samarbejder med og rådgiver kolleger i udvikling, IT, forretningen og leverandører.
Du driver og udvikler informationssikkerheden i PFA
Dine nøgleopgaver er at:
- udføre risikovurderinger for at identificere potentielle sikkerhedsrisici og foreslå passende mitigerende foranstaltninger i både mindre og mere komplekse tekniske løsninger
- deltage i kontrolarbejdet inden for relevante sikkerhedsområder og afdække, om sikkerhedsniveauet lever op til vores forventninger
- sparre om informationssikkerhedsrelaterede emner med kolleger for at sikre et passende sikkerhedsniveau
- varetage projekt- og driftsmæssige opgaver inden for informationssikkerhed
Hvem er du?
Vi søger dig, der:
- har mindst fem års erfaring med informationssikkerhed
- kan kommunikere tydeligt, enkelt og overbevisende og kan rådgive samt samarbejde med interessenter både med og uden teknisk baggrund
- har erfaring inden for et eller flere af følgende sikkerhedsdomæner: detection engineering, incident response og endpoint eller network security management
- er imødekommende og engageret
- har erfaring med facilitering og gennemførsel af risikovurderinger
- taler og skriver flydende dansk og engelsk
Din nye afdeling
Du bliver en del af et team på i alt syv kolleger, og sammen har vi skabt et effektivt team med en virkelig god atmosfære, hvor vi støtter hinanden. Vi lægger vægt på evnen til selv at kunne finde pragmatiske løsninger i samarbejde med vores kolleger og på at kunne kommunikere på tværs af forretningen.
Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.
Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:
- Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement
- Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer
- Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi
- Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring
Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Vi forventer at holde samtaler i uge 33-35, men send gerne dit CV hurtigst muligt og senest d. 26. juli. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Benjamin Henriksen, Chief Information Security Officer, på [email protected].
”Her er et spændende job til dig, der vil være med til at beskytte mere end en million danskeres pensionsdata og penge. Omgivet af gode kolleger kan du bringe al din viden om informationssikkerhed i spil. Og du kan påvirke cybersikkerheden i landets største pensionsselskab” siger Benjamin Henriksen, der er Chief Information Security Officer i PFA.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Som Information Security Officer spiller du en central rolle i PFA’s sikkerhedsarbejde. Du bliver en del af et team med ansvaret for informationssikkerheden i PFA. Sammen sikrer I, at PFA og vores værdier er beskyttede. I sætter retningen for sikkerhedsarbejdet i PFA og bistår med implementering og drift af udvalgte sikkerhedsløsninger. Du kan se frem til en varieret arbejdsdag, hvor du anvender din viden til konkrete løsninger sammen med teamet. Du får både interne og udadvendte aktiviteter, hvor du samarbejder med og rådgiver kolleger i udvikling, IT, forretningen og leverandører.
Du driver og udvikler in...
Udvikling i jobbets daglige popularitet

PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Nøgletal (2024)
497,8 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
131,6 mia. kr.
Gns. renteopsp.
60,0 mia. kr.
Indbetalinger
41,6 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
23,0 %
Markedsandel, opsparing
17,3 %
1.327 medarbejdere
1.334.836 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø


