Danica Pension - Jurist med interesse for klage- og/eller ankenævnssager inden for tab af erhvervsevneforsikring til Danica
Slået op d. 08-05-2026. Deaktiveret d. 24-05-2026.
Jobbeskrivelse
Vil du arbejde med vigtige sager med stor betydning for kunderne og skaber tryghed i arbejdslivet? Og brænder du for at sikre en god, fair behandling af kunder i en svær livssituation? Så er en af de to stillinger i Kunder & Kvalitet måske noget for dig.
I vores afdeling, Kunder & Kvalitet, arbejder vi for høj kvalitet i kunderelationen og særligt i de tilfælde, hvor der opstår uenighed. Vi behandler klage- og ankenævnssager inden for tab af erhvervsevne og kritisk sygdom som en primær opgave for afdelingen. Derudover vokser vores opgaver med kvalitetsfremmende tiltag, som kan gøre os bedre både i dag og på den lange bane.
Du bliver en del af et dynamisk team, hvor vi er 11 medarbejdere og en leder med forskellige faglige baggrunde inden for jura og sundhed. Vi har høje ambitioner, et stærkt sammenhold og arbejder målrettet for at sikre sammenhæng og helhedsorienterede kundeoplevelser.
Kulturen i vores afdeling er præget af samarbejde, åbenhed og en ambition om at være de bedste i branchen. Vi har det sjovt og sikrer gode balancer mellem arbejde og fritid. Vi arbejder for høje niveauer i de konkrete klage- og ankenævnssager, men derudover proaktivt for at forebygge konflikter. Vi prioriterer faglig og personlig udvikling og sociale aktiviteter.
Om rollen
Som jurist i Kunder & Kvalitet får du en central rolle i at behandle klage- og/eller ankenævnssager og en række opgaver og initiativer relateret dertil. På sigt kan der også blive tale om projektarbejde internt i afdelingen og på tværs af Danica.
Om dig
Vi leder efter en person med juridisk indsigt og en stærk interesse for at forbedre kundernes oplevelse. Du er struktureret, løsningsorienteret og trives i et miljø, hvor du kan kombinere juridisk analyse i konkrete sager med bredere projekter med forebyggende sigte.
- Vi forestiller os, at du:
Har en kandidatgrad i jura (cand.jur. eller cand.merc.jur.) eller tilsvarende erfaring fra forsikringsbranchen - Har solid erfaring med behandling af klage- og/eller ankenævnssager inden for områderne
- Er interesseret i og engageret i at finde løsninger og tænke nyt til gavn for kunden og Danica
- Har gode kommunikationsevner og evnen til at samarbejde på tværs af teams og fagligheder
"Kunder & Kvalitet er efter et år i luften stadig i rivende udvikling, og vi arbejder på at gøre os bedre dag for dag. Der er høj faglighed, flad struktur og en uhøjtidelig og munter omgangstone. Vi tror på fællesskabet og prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid med højt til loftet. Vi har fokus på, at arbejdet både er udfordrende, trygt og meningsfuldt. Personligt driver det mig meget, at der er en energi i teamet, som både handler om at ville være de bedste til det vi laver, men også at vi har det godt indbyrdes og med vores kolleger i den øvrige organisation. Det er både spændende, meningsfuldt, og noget jeg glæder mig til at indvie en kommende kandidat i", fortæller Christian, lederen for afdelingen.
Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Kunder & Kvalitet, Christian Skovgaard, på mail: [email protected]. Ansøg snarest muligt, da vi holder samtaler løbende.
Vi ser frem til at modtage en kort ansøgning vedlagt cv og eksamenspapirer.
Udvikling i jobbets daglige popularitet

Danica Pension
Ejer: Danske Bank A/S
Nøgletal (2024)
330,4 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
119,8 mia. kr.
Gns. renteopsp.
39,9 mia. kr.
Indbetalinger
32,6 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
16,0 %
Markedsandel, opsparing
12,4 %
877 medarbejdere
690.000 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Bernstorffsgade 40, 1577 København


