PFA - Sundhedsrådgiver til 1-årigt vikariat i Psykologisk Kompetencecenter hos PFA - gør en konkret forske
Slået op d. 04-07-2026.
Jobbeskrivelse
”Vil du bruge din sundhedsfaglige baggrund til at rådgive PFA’s kunder, når de skal bruge deres helbredsforsikring i forbindelse med psykiske problematikker? Så har vi et spændende job til dig i vores Psykologiske Kompetencecenter. Her får du 22 dedikerede kollegaer i et team med høj faglighed, meningsfulde opgaver og godt kollegaskab,” siger Marie Lundsgaard, der er leder af Psykologisk Kompetencecenter.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Du bliver en del af Psykologisk Kompetencecenter i PFA. Vi støtter kunder, der har en helbredsforsikring gennem deres arbejdsplads eller en organisation, med sundhedsfaglig rådgivning og visitering til psykolog eller psykiater. Du kan se frem til et spændende og meningsfyldt job, hvor en stor del af din hverdag går med at være i kontakt med PFA’s kunder og støtte dem i at blive raske. Du er også i løbende dialog med kolleger i resten af PFA og med psykiatere og psykologer i vores netværk af eksterne samarbejdspartnere.
Du rådgiver kunderne og visiterer til den rette behandling
Dine nøgleopgaver er at:
-
vejlede og rådgive PFA's kunder via telefon og skrift
-
rådgive kunderne om relevante behandlingsmuligheder i relation til psykisk sygdom og psykisk belastning
-
forholde dig til journaler og skabe overblik over kundernes sygdomshistorik
-
foretage selvstændige vurderinger og træffe afgørelser – ofte mens du har kunden i telefonen
-
håndtere sagsbehandlingen fra skadesanmeldelse til afgørelse
-
visitere kunderne til den rette behandling hos psykolog eller psykiater i vores netværk eller rådgive om mulighederne i offentligt regi
-
arbejde som en del af et team, der løfter i fællesskab
Hvem er du?
Vi søger dig, der:
-
har en relevant sundhedsfaglig uddannelse og mindst tre års relevant erhvervserfaring – gerne fra det psykiatriske område
-
har erfaring fra en lignende stilling og er dygtig til at rådgive og vejlede kunder
-
kan træffe selvstændige beslutninger og bevare overblikket, også når tempoet er højt
-
kan lide at kommunikere med kunder i telefon en stor del af arbejdsdagen
-
kan tænke serviceorienteret, sundhedsfagligt og kommercielt på samme tid og møder kunderne med både empati og professionalisme
-
har blik for smartere arbejdsgange og har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores processer og kundeoplevelse
-
er en god holdspiller, der er dygtig til at arbejde som en del af et team
Din nye afdeling
Vi er 22 kollegaer i dit nye team og to ledere. Vi har alle en sundhedsfaglig baggrund, og du kan se frem til at blive en del af et team med stor dedikation og høj faglighed. I Psykologisk Kompetencecenter håndterer vi de kundehenvendelser, der omhandler behov for psykiater- eller psykologbehandling. Kunderne kontakter os primært via telefon, men et stigende antal kommunikerer med os digitalt. Vi er stolte af at have de mest tilfredse kunder – og som sundhedsfaglig rådgiver er du i kontakt med et stort antal af dem hver dag. Du får et spændende og udfordrende arbejde med ansvar, indflydelse og faglige udfordringer samt dygtige kolleger og mulighed for personlig og faglig udvikling.
Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.
Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:
-
Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement
-
Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer
-
Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde
-
Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi
-
Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring
Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 12. juli 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marie Lundsgaard, leder af Psykologisk Kompetencecenter, på [email protected].
”Vil du bruge din sundhedsfaglige baggrund til at rådgive PFA’s kunder, når de skal bruge deres helbredsforsikring i forbindelse med psykiske problematikker? Så har vi et spændende job til dig i vores Psykologiske Kompetencecenter. Her får du 22 dedikerede kollegaer i et team med høj faglighed, meningsfulde opgaver og godt kollegaskab,” siger Marie Lundsgaard, der er leder af Psykologisk Kompetencecenter.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Du bliver en del af Psykologisk Kompetencecenter i PFA. Vi støtter kunder, der har en helbredsforsikring gennem deres arbejdsplads eller en organisation, med sundhedsfaglig rådgivning og visitering til psykolog eller psykiater. Du kan se frem til et spændende og meningsfyldt job, hvor en stor del af din hverdag går med at være i kontakt med PFA’s kunder og støtte dem i at blive raske. Du er også i løbende dialog med kolleger i resten af PFA og med psykiatere og psykologer i vores netværk af eksterne samarbejdspartnere.
Du rådgiver kunderne og visit...
Udvikling i jobbets daglige popularitet

PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Nøgletal (2024)
497,8 mia. kr.
Markedsrenteopsp.
131,6 mia. kr.
Gns. renteopsp.
60,0 mia. kr.
Indbetalinger
41,6 mia. kr.
Udbetalinger
Markedsandel, indbetalinger
23,0 %
Markedsandel, opsparing
17,3 %
1.327 medarbejdere
1.334.836 tegnede policer
Sammenlign med andre selskaber
Beliggenhed
Klik på kortet for at åbne Google Maps.
Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø


